OM…..
Hvem er jeg
og mine hunde
Medlem af DKK & KSS
10+ års erfaring med hunde
Har taget DKK's hundeopdrætteruddannelse
opdrætter
Jeanette Ortved
Jeg hedder Jeanette Ortved og har adskillige års erfaring med forskellige hunderacer. Jeg har dog tabt mit hjerte til denne elskelige race, og har igennem de sidste par år været igennem en fantastisk rejse med socialisering, udstilling, DKK-uddannelse og kennelstart. I forbindelse med mit engagement i Coton De Tulear racen har jeg haft fokus på arbejdet med den i forhold til børn og hvalpe, sprogadfærd og tilpasning. Hele familien – mine tre voksne børn, svigerbørn og mine fire børnebørn – spiller derfor også en rolle i mine hundes liv og hvalpenes socialisering. Mit ældste barnebarn, Cille, deltager sammen med mig til udstillinger, hvor hun juniorhandler og træner med fremstilling af hundene. Vores mål med opdræt er at avle efter DKK og KSS’ anbefalinger, og med den viden og de anbefalinger, som DKK har formidlet i deres uddannelse. Vi ønsker at kunne avle familiehunde med de bedste anbefalinger og med en god, målrettet socialiseringsstart til gode velfungerende familier.
Kennel De Chrisors forventer
2020 ….
At deltage i udstillinger
Kuld
spørgsmål om racen?
Racefakta
Historie om Coton de Tulear
Bomuldshunden Coton de Tulear er en forholdsvis ny hunderace her i landet.
Historien om denne prægtige race begynder et par hundrede år tilbage i havnebyen Tulear.
Havnebyen Tulear (nu Toliare), ligger på den afrikanske ø-nation i Madagaskar, og er der hvor racen, har fået den sidstae del, af sit navn fra.
I havnebyen blev en større flok Coton de Tulear vildhunde indfanget.
De vilde hunde, som blev indfanget, egnede sig godt som gårdhunde og nogle af dem blev også brugt som jagthunde og som kæledyr ved kongens hof.
Bomuldshunden blev hurtigt meget populær og fik i forlængelse af det, en royal status.
I en periode, var det endda kun medlemmer af øens kongeslægt, der ved lov måtte eje en Coton de Tulear. Blev en almindelig borger afsløret i, at eje en bomuldshund, kunne han / hun risikere at blive dømt til døden.
De var også yderst tilbageholdende med at dele racen med andre uden for øens grænser, og bomuldshunden var derfor i mange år isoleret fra resten af verden.
En fantasifuld historie fortæller, at der senere hen, var et strandet skibsvrag fra Madagaskar med en del Coton de Tulear hunde ombord, som valgte at hoppe i land.
Her mødte de lokale hunde og parrede sig med dem – og på den måde slap racen væk fra sin mangeårige isolation.
I 1950’erne opdagede en flok franske turister bomuldshunden, og efter dette møde mellem franskmændene og den lille hvide hårbold, startede bomuldshundens popularitet i Europa.
Først i 1970 blev racen så godkendt i Frankrig, med navnet Coton de Tulear.
Og i dag er det en af de mest populære hunderacer i Danmark.
Allergi - hvad gør bomuldshunden allergivenlig?
Hvis et familiemedlem lider af allergi, men ønsker at få en hund, er bomuldshunden et godt bud.
Bomuldshunden har nemlig ikke en ‘’normal’’ pels, men ‘’bomuldshår’’ uden underuld, som nærmest ikke fælder eller producerer hundeskæl, som de fleste hunde gør.
Forklaret på en anden måde, så danner bomuldshunden ikke skæl, fordi den ingen underuld har – og det er det, som gør den allergivenlig.
Når bomuldshunden endelig fælder er det udelukkende dens naturlige dækhår, som ikke har betydning for allergi.
Dog kan disse dækhår, sætte sig fast i pelsen og danne små filtkugler.
Det er derfor meget vigtigt at du investerer tid i pleje af din bomuldshunds pels.
Hvordan ser Coton de Tulear hunden ud?
Coton de Tulear ligner lidt en lille hvid robust firbenet bamse.
Udseendemæssigt er den kendetegnet ved en naturlig lang bomuldslignende pels, med livlige mørke øjne og et udtryksfuldt kækt smil.
Pelsen på en Coton de Tulear er aldrig hård, ru eller stiv. Den er fin, halvlang, tæt, let bølget og nærmest bomuldsagtig – dejlig blød og vattet.
Og det er netop den bomuldsagtige pels, som racen er blevet opkaldt efter.
Coton de Tulear betyder nemlig bomuld fra Tulear på fransk.
Det er en skøn følelse, at stryge fingrene igennem sådan en lille bomulds-hårtot 🙂
Ryggen er let buet over lænden og for enden, er en lys opadgående krog på spidsen af dens nedadhængende hvide hale.
Den er længere end den er høj – når den altså ikke går rundt på bagbenene og viser sine kunstner, som den jo elsker at underholde med 🙂
Størrelsesmæssigt er hannerne er 25 – 32 cm, mens tæverne er 22 – 28 cm.
I og med, at hannerne kan være en smule større end tæverne bør de veje 4 – 6 kg, mens tæverne bør veje 3,5 – 5 kg.
Bomuldshundens pels er hvid, (meget sjældent sort) men med mulighed for enkelte rødgule eller lysegrå små pletter, oftest på ørerne.
Den lækre bomuldsagtige pels, kræver betydelig pelspleje, og den skal børstes ofte – meget gerne hver dag.
Hvad kræver Coton de Tulear bomuldshunden i pelspleje?
Som skrevet ovenfor, er det vigtigt at pleje din bomuldshund regelmæssigt.
Det gør du ved at børste den forsigtigt – gerne dagligt.
Mindst en gang om ugen, skal pelsen børstes helt igennem fra inderst til yderst, for at undgå filt i pelsen. Her kan du bruge en balsamspray hvis det er nødvendigt.
Og ca. hver 3. uge skal bomuldshunden bades med brug af hundeshampoo.
Yderligere skal du et par gange om ugen, kontrollere dens ører og fjerne overskydende hår, voks eller snavs for at undgå øreinfektioner.
Overholder du ikke plejen, kan det blive nødvendigt for dig at få den klippet – og det tager altså et år før dens pels gror helt ud igen. 😮
De fleste ejere at en Coton de Tulear, får dog med vilje deres hund klippet korthåret cirka 3 gange om året hos en hundefrisør, da tiden på plejen dermed reduceres en hel del.
Pelsplejen bliver først rigtig tidskrævende og ikke mindst vigtig, når bomuldshunden er omkring seks måneder gammel.
Men det anbefales at du introducerer hvalpen helt fra starten, så det bliver til en dejlig hyggestund for dig og din firbenede krøltop.
Bomuldshundens sind
Bomuldshunden – Coton de Tulear er en rigtig selskabstrold, der knytter sig utroligt tæt til dens ejere / familie. Både voksne, børn og andre dyr i husstanden bliver lukket ind i denne lille hunds tillidsfulde hjerte. Racen har et lyst sind, er altid glad, kærlig og vil helst være hvor du er.
Selvom børnene løber og larmer, hviler den i sig selv, og den er robust nok til at håndtere deres – til tider – lidt voldsomme kærtegn. Hvad der gør dens familie glad, gør den lille bomuldshund glad. Så længe det ikke betyder, at I skal være adskilt fra hinanden for længe af gangen.
Dens favorit aktivitet er nemlig af følge dig, som din nr. 2 skygge.
Du bør derfor ikke anskaffe dig en Coton de Tulear, hvis den skal være alene hjemme i mange timer om dagen.
Du kan sagtens have den med på arbejde, eller andre steder. Mens du knokler, ligger den højst sandsynligt i et hjørne og hviler sig, med et øje på klem – den skal jo holde øje med, om du forlader rummet.
Bomuldshunden elsker også at blive talt til, og svarer tilbage på dens helt egen unikke måde – med logrende hale, dybe dådyrøjne, små vuf og grynt.
Den er en god advarselshund, men der er ikke meget vagthund over den.
Den eneste risiko dine gæster løber, når de ringer på døren, er at blive slikket til døde i en hjertelig velkomst, af din lille pelsede bomuldsven.
Det kræver en bomuldshund af motion og stimulering
En Coton de Tulear har massere af energi, men det betyder nødvendigvis ikke, at den skal have massere af motion.
Bomuldshunden er rigtig dygtig til agility.
Og den elsker det!
Bemærk dog, at den skal være voksen inden du begynder på det, da dens muskulatur og kogler skal være fuldt udvoksede.
Selvom den kan virke nærmest utrættelig – også efter en hård omgang agility, så er den rigtig god til at tilpasse sig sin ejers livsstil.
Og som en ægte puttetrold, elsker bomuldshunden også, at putte på sofaen.
Eller endnu bedre, i sengen med resten af familien – hvis den altså får lov til at være der 😉
Du skal dog vide, at racen har en fortid som skibs-, gård- og jagthund, så den skal ud og røres og stimuleres.
Men har du en travl hverdag, kan en gåtur eller to om dagen – på en halv til en hel times varighed – være fint for bomuldshunden.
Når I så er ude at gå, elsker den at løbe frit omkring og bruge sin næse.
Den leger også gerne med andre hunde i møder på jeres tur, som er på samme størrelse som den selv.
Dens evne til at tilpasse sig sin ejers livsstil, betyder også, at den trives både på landet med store arealer og i en mindre lejlighed.
Så længe den er sammen med sin ejer, så er den glad.
Sådan opdrager du din bomuldshund
Oplevelser i de første 4 måneder af en hvalps liv, har meget stor indflydelse på hvordan hvalpen vil se på verdenen når den bliver ældre.
Som hvalpeejer handler det derfor om, at skabe så mange positive møder og situationer med andre dyr og mennesker som muligt, for at få en velafbalanceret voksen hund.
En hundetræner kalder denne proces for socialisering.
En Coton de Tulear, som er socialiseret fra en tidlig alder, vil nyde at følge sin ejer, hvor end han / hun går.
Dens ønske om at behage gør, at den er hurtig til at lære.
Dog har den et ry for, at være en af de hunderacer, som kan være sværere at gøre stuerene. Sørg derfor for, at være meget målbevidst omkring dens renlighed fra start af.
Den gør sit bedste, så længe den bliver stimuleret fysisk og mentalt.
Bliver den ikke det, kan den i stedet komme til at kede sig, blive ulykkelig og destruktiv.
Sjov lydighedstræning er en rigtig god indgangsvinkel, hvor den både vil blive stimuleret mentalt, brænde energi af, lære tricks og blive opdraget.
Kilde: www.gipote.dk
Har du spørgsmål…
Om racen eller andet!
så tøv endelig ikke med at henvende dig til os
